• +45 93 89 74 00
  • info@traeningshuset-lind.dk

Tid og planlægning.

Tid og planlægning.

TNu er vi kommet til det tidspunkt, hvor vi skal planlægge vores tid. Vi er stadig i gang med vores rejse fra corona-kartoffel til fysisk aktiv, og du har i løbet af de sidste par uger måske gjort dig en masse tanker omkring din rejse.

Tid er er meget vigtig, og enorm, faktor i vores liv. Ofte er tid brugt som en undskyldning for noget som vi ikke vil eller har lyst til. ”Det har jeg ikke lige tid til”, vi kender vist alle den sætning. Men nu skal vi fortælle jer en hemmelighed…

Vi har alle 24 timer i døgnet!

Det handler om hvad vi prioriterer at bruge tiden på, i de 24 timer vi har til rådighed. Så hvis din rejse handler om at komme til at træne 3 gange om ugen, men du har svært ved at finde tiden til det, så skal du måske have lavet en liste, over hvad du egentlig bruger din tid på. Listen skal indeholde ALT hvad du foretager dig i løbet af en uge: sove-tid, køretid, arbejdstid, spisetid, huspligter-tid, børne-tid, TV-tid, Ipad-tid, tid, tid, tid… Når du har lavet din tids-liste, så er det ved at være TID til at sortere lidt ud i det du laver, og tankerne skal på arbejde igen.

Hvad kan undværes? Behøver du virkelig sidde foran Tv´et og vente på at vasketøjet bliver færdig? Kan du måske løbe en tur imens? Kunne det ske at du ikke behøver at sidde i sofaen allerede fra kl. 20.00, når børnene er puttet? Eller kunne det tænkes at der kunne være plads til en powerwalk med en god veninde?

Puha, tænker du måske nu… ”Men jeg har jo ingen energi når de daglige pligter er overstået”!

Tænk lige på hvordan du har det efter en træning. Hvordan det føles og hvad der ellers sker når du træner. De fleste har faktisk fået mere energi. Så nogle gange kræver det at man bruger energi for at få ENERGI. Når du træner, udskiller din krop hormoner, der føres op i hjernen, og giver dig en følelse af overskud. Samtidigt får træning også hjernen til at udskille lykkehormoner som endorfiner, der løfter humøret og giver dig en fornemmelse af velvære. Og godt humør og velvære, giver dig et energiboost. En anden ting som træning også kan påvirke, er at man får mere lyst til at leve sundt. Man får mere lyst til at spise grøntsager og andre sunde fødevarer når man har trænet.

Der er faktisk ikke noget negativt i at komme i gang med at træne. Du skal blot finde dit startniveau, og mærke alt det gode det giver dig og din krop og dit sind.

I anledningen af, at dette er vores sidste indlæg omkring ændringen fra corona-kartoffel til fysisk aktiv, udlover vi en hel måned træning i TræningsHuset. Du deltager ved at gå ind på vores Instagramside, og skriver #TRÆNINGSHUSET i kommentarfeltet, under vores konkurrenceopslag ”TID”. Vi trækker lod blandt alle deltagere på torsdag.

traeningshuset

Leave a Reply