Fordele ved hjertetræning:
Efter en hjerteoperation, en blodprop i hjertet eller hvis man generelt har hjerteproblemer, er det yderst vigtigt at dyrke regelmæssigt motion fremadrettet. Når du motionerer regelmæssigt, vil din krop opnå en række fordele der mindsker risikoen for hjerteproblemer. Bl.a. kan dit kredsløb forbedres, dit blodtryk kan falde og din hjerterytme kan blive mere stabil.
Hjertehold:
TræningsHusets Hjertehold består af opvarmning på cykler, konditions træning samt lettere styrketræning i vores holdsal eller i vores cirkeltrænings område. Alt træning sker under hensyntagen til den enkeltes formåen.
Formålet med træning på Hjerteholdet, er at forbedre dit kredsløb, opnå større udholdenhed samt lære dine fysiske reaktioner og grænser at kende.
Hold med fysioterapeut:
Vi træner hver mandag og torsdag kl. 15.00-16.00, med kyndig vejledning af vores dygtige fysioterapeut.
Hvis du er medlem af Hjerteforeningen, får du også fordele ved at træne i TræningsHuset. Se Hjerteforeningens hjemmeside, eller find dem på facebook.