• +45 93 89 74 00
  • info@traeningshuset-lind.dk

Vores historie

Vores historie

For omkring 2 et halvt år siden, åbnede vi dørene op, for det som mange bare vil kalde et træningscenter. Men for os var og er det mere end det. Det lå 4 års tanker og forestillinger bag inden åbningen, og for os vil det aldrig “bare” blive et træningscenter. For os er det mere en lille baby som vi har skabt sammen. En baby som skal passes og plejes for at vokse sig større og stærkere, og som skal udvikles til noget helt specielt.

Da vi først kom op med ideen med at lave vores helt eget center, var det mest i frustration over at der skete mange ændringer i vores daværende arbejdsliv, som vi havde svært ved at acceptere. Vi havde det svært med at de “store bosser fra storbyen” skulle trække noget ned over hovedet på os, som vi kunne se der ikke fungerede der hvor vi befandt os. Så vi begyndte så småt at snakke (mest for sjovt), om vi bare skulle åbne vores eget, og selv bestemme – for vi vidste helt sikkert bedre end alle andre (læses med lidt sarkasme). Men tankerne blev lige så stille til muligheder, og vi kom i kontakt med 2 dygtige iværksættere, hvor den ene idag er vores udlejer i TræningsHuset, som en del af Sundheds Huset Herning.

På de 4 år fik vi store ideer, små ideer og vilde ideer. Flere gange var vi ved at tro at det aldrig blev til noget, og i løbet af de 4 år, fik vi også presset 3 børn ind (tilsammen), så tiden gik og gik… En dag fik vi en mail fra en af de førnævnte iværksættere, som sagde “nu skal det sgu være – kom så ind i kampen!”. Og det kom vi så.

Vi fik skrevet alle vores ideer og tanker ned, og fik slettet alt det der måske lige var lidt for vildt, og fik det tilpasset til det vi virkelige ville: 

AT HJÆLPE ANDRE, TIL AT VILLE HJÆLPE DEM SELV!

Her godt 2 et halv år senere, synes vi egentligt at målet er nået. Vi har skabt et center, som vi er stolte af, og vi hører ofte rosende ord, om at vores center er lidt bedre end de andre… Selvfølgelig er der dem der kommer der fordi de bare vil træne, men for andre er centret også blevet til et værested, hvor de føler sig velkomne og har skabt et fælleskab sammen med andre.

Vi kan kun sige at vi er enormt stolte af vores arbejde, og vil gøre alt for at opretholde centret og udvikle det til at det bliver større og bedre.

Når det så er sagt, så skal vores “baby” snart til at være voksen, og bebsen skal have flere og vildere kompetencer end den hidtil har haft. Vi har de sidste mange måneder været igang med at kigge indad og set på muligheder som kan gøre at vi kan udvikle vores center, så det bliver bedre. 

En af de ting vi har gjort os af tanker (med en markedsførings-mand), er at ændre vores logo. Vi har ændret selve HUSET, da det andet ikke rigtig gav mening og fortalte ikke noget om hvad vi står for. Derfor er HUSET nu med et hjerte = SUNDHED. 

En anden ting der er tilføjet, er 3 værdiord, som vi tænker er OS. 

SUNDHED er selvfølgelig det ene af ordene. 

Vi har også valgt NÆRVÆR, da det er en stor del af os at være nærværende i det vi gør, og ser det også tydeligt i alle jer der er i centret. Det samme ser vi også gøre sig gældende for vores medlemmer: førnævnte markedførings-mand er blot et medlem der vil hjælpe os med at komme videre, et andet medlem har gjort et stort stykke arbejde, som har gjort at vi har fået et samarbejde med hjerteforeningen, og så er der vores logo-grafiker som også er et fantastisk hjælpsom medlem. Det er NÆRVÆR! 

Det sidste ord vi har valgt er FAGLIGHED. Det har hele tiden været vigtig for os at vores faglighed er i top og at vores ansatte er kompentente og dygtige til det de gør. 

ALT det, har vi forsøgt at skabe i vores nye logo, så vi kan få det spredt ud til folk, så I ikke er i tvivl om hvad vi står for.

Vi har et stort ønske om at hjælpe flere til at ville hjælpe dem selv fremadrettet, og vi har brugt mange måneder på at finde ud af hvordan vi kan gøre det. Vi føler at vi har så meget at fortælle og så meget viden vi kan dele ud af. Derfor kommer der til at ske følgende i TræningsHuset i efteråret 2018:

  1. Vi har oprettet en Blog, hvor vi vil dele ud af vores viden og erfaring. Det kan være træningsvideoer (vi er så småt gået igang) med øvelser til jer der sidder meget på et kontor dagen lang, dig der lige har født eller til dig der bare har brug for lidt inspiration til din træning. Vi vil give jer inspiration til en sundere kost og hverdag, og dele ud af personlig erfaring og oplevelser, som måske også kan hjælpe dig til at gøre noget godt for dig og din sundhed.
  2. Som sagt, er faglighed et af vores værdiord, derfor synes vi også at denne skal have et boost. Vi har derfor begge taget flere uddannelser, som gør at vi fremadrettet kan tilbyde behandlinger, som fysiurgisk massage, akupunktur og bindevævsmassage, kompressionsterapi mm.
  3. Vi vil lave en Madplan, hvor du får tilsendt en ugentlig madplan med sunde og lækre retter. Retterne er lavet med sund fornuft, og er simple at gå til, og kræver ikke at du er den store kulinariske ekspert. Der er stor fokus på sundhed, så der er masser af grøntsager i Madplanen.
  4. Vi udvider også vores holdkoncept på samtlige medlemskaber der inkluderer holdtræning. GOP hold (GenOPtrænings hold) kommer på planen, og du kan derfor også deltage på knæhold, hjertehold, ryghold, efterfødselshold, babymotorik og afspændingshold. 

Alt det vi gør og kommer til er gøre, er vores ønske for vores “baby”. Vi vil bruge vores faglighed til at give sundhed til alle, og vi vil være tilstede og nærværende i det vi gør.

Vi håber I kan li’ det.

SUNDHED – NÆRVÆR – FAGLIGHED

traeningshuset

Leave a Reply