• +45 93 89 74 00
  • info@traeningshuset-lind.dk

Træningsforløb som er personligt og kun for DIG.

Træningsforløb som er personligt og kun for DIG.

Der var engang hvor personlig træning, var for de rige og berømte. Men i dag har folk mere fokus på deres sundhed og deres livsstil. Derfor er det blevet mere og mere “normalt”, at få en personlig træner.

Her kan I møde Heidi, som har været igennem et personligt træningsforløb hos TræningsHuset.

Jeg har i mange år haft en frygt for at komme i et træningscenter, da jeg, som så mange andre, havde en forestilling om at der var fyldt med store bodybuildere og piger med faste lår. Min frygt bestod også i at blive kigget skævt til, fordi jeg ikke kunne finde ud af det, så det var med angst i kroppen, da jeg første gang skulle møde op til personlig træning i TræningsHuset.

Men til trods for frygten, havde jeg alligevel valgt at jeg skulle have en personlig træner. Jeg skulle giftes, og havde et mål om at blive smuk og flot i min hvide brudekjole, og det var en af de primære grunde til at jeg havde brug for at komme i gang med at træne. Jeg havde flere mål med mit personlige mål:

  1. Min holdning var ikke noget at prale af, og jeg havde døjet med smerter i ryggen, og gik ofte til behandling for at afhjælpe dette.
  2. Jeg havde brug for en til at hjælpe mig med at navigere rundt i maskinerne og vælge de øvelser der passede til mig, så jeg kunne opnå de fysiske mål jeg havde.
  3. Det var vigtigt for mig at jeg skulle blive glad for at gå i et træningscenter, da jeg godt var klar over at træning var vejen frem ift. min holdning og mine smerter.
  4. Jeg havde brug for en ekstern person, der kunne motivere mig. En jeg skulle stå til ansvar for, og en der kunne give mig opbakning, til at fortsætte træningen, efter mit forløb var stoppet.
  5. Og så havde jeg brug for en, der kunne give mig et ordentligt spark i r……

Heldigvis blev mine forestillinger, om hvordan det var i et træningscenter, afkræftet da jeg mødte op første gang i TræningsHuset. Det var en fed atmosfære der var, og man kunne være sig selv.

Gennem forløbet var der fuld fokus på mig, og kun MIG. Jeg blev udfordret på træningen, og udviklede mig i en positiv retning, rent fysisk. Jeg fik taget fedtprocents målinger, og diverse andre tests gennem forløbet. Det var fedt at følge med i udviklingen, og vide at man rent faktisk havde det godt indeni kroppen.

I dag, synes jeg at det er lidt vildt, at man først som 38årig, har haft et længerevarende ”forhold” til et træningscenter. Men det var et personligt træningsforløb der skulle til. Jeg må indrømme at jeg arbejder stadig på at komme afsted til træning på egen hånd, så det sker at jeg lige booker en ekstra tid med træneren, så jeg kan få det ekstra spark i r…. igen.

Jeg vil helt klart anbefale andre at få et personligt træningsforløb! Især, hvis man som jeg, mangler det der skub til at komme i gang. Der er fuld fokus på dig, og det er dig der er i centrum hele timen igennem. Og det er bare mega fedt!

DE 6 BEDSTE GRUNDE TIL AT VÆLGE EN PERSONLIG TRÆNER:

Der er masser at gode grunde til at få en personlig træner. Her er vores bud på de 6 bedste grunde til at du skal få en personlig træner.

  1. INVESTERING I DIG SELV OG DIN FREMTID. Når du har valgt at få en personlig træner, er det første skridt på vejen til en bedre fremtid indenfor for træning og sundhed. En personlig træner kan være med til at være sætte standarden for hvordan du kommer til at træne fremadrettet og på egen hånd.
  2. LIVSTILSÆNDRING. Du kan få hjælp til at ændre din livsstil, så du kommer til at leve sundere og mere hensigtsmæssigt. Dine vaner og rutiner, har nogle gange brug for et skub i den rigtige retning, så du oplever en større effekt med din træning, og opnår herved nemmere dine mål.
  3. VIGTIG VIDEN/SPECIALISTER. En personlig træner har ofte valgt at gøre sig dygtige indenfor et bestemt område – eks. vægttab, sundhed eller at få folk i bedre form. På den måde, får du den viden der kan gøre en forskel for dig, og som du har brug for at skabe ændringer i dit liv og din sundhed.
  4. HURTIGERE RESULTATER. En personlig træner kan hjælpe dig med at nå dit mål hurtigere. Der er så mange sundheds“religioner” ude i verden, og det kan være svært at navigere rundt i hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. En personlig træner kan hjælpe dig med at styre udenom de ting der er spild af tid, og finde de rigtige ting, der passer netop til dig. På den måde kommer du hurtigere i mål med din plan.
  5. DU SKAL STÅ TIL ANSVAR. Når man kommer hjem fra arbejde og får sat sig i sofaen, kan det være enormt svært at tage sig sammen til at komme afsted til træningen. Men hvis du har en træner, som du skal mødes med, og stå til ansvar overfor, så er det nemmere at holde motivationen oppe og komme afsted.
  6. DU BLIVER DYGTIGERE. Mange, der træner på egen hånd, har tendens til at lave de samme øvelser og lave den samme træningsrutine igen og igen. En personlig træner kan give dig fornyet inspiration til nye øvelser, eller måder at træne på og udfordre dig. Det betyder at du ikke kommer til at kede dig og føler at du går i stå. Du kan hele tiden arbejde på at blive bedre til noget nyt, hvilket er vigtigt ift. at bevare motivationen.

Her i TræningsHuset er vi 2 trænere som laver personlige træningsforløb. 

Lene Gildbjerg (th.) er uddannet fysioterapeut og er specialist indenfor skader, skadesforebyggende træning og har flere års erfaring. Helene Klint (tv.) er uddannet træningsinstruktør og har specialiseret sig indenfor vægttab, sundhed og generel træning.

Det er vigtigt for os begge, at forløbet bliver tilpasset den enkelte, så vi i fællesskab kan nå de mål DU har for træningen. Vores personlige træningsforløb, kan indeholde lige netop det du ønsker, og kan kombineres, så du til slut står med en viden, og en følelse af at du kan stå på egne ben. Vi kombinerer gerne træningen med kostsamtaler eller fysioterapeutiske undersøgelser – du bestemmer. Vi tilpasser det hele til DIG. 

Vi kan tilbyde dig flere forskellige pakker, som du kan læse mere om HER.

traeningshuset

Leave a Reply