• +45 93 89 74 00
  • info@traeningshuset-lind.dk

Inspiration til Motivation.

Inspiration til Motivation.

Kan I huske Søren, som fortalte om sin oplevelse med vores behandlinger i TræningsHuset ???

Som I måske kan erindre, så har Søren trænet helt vildt det sidste års tid, og hans MOTIVATION har været helt i top.

Som lidt inspiration til alle jer, der måske mangler lidt motivation til at komme afsted, så kan I læse Sørens historie, og hvad der motiverer ham.

“Når man fornemmer at indsatsen giver pote, at kroppen forandres og ændres til det bedre, og når ens velvære styrkes og humøret stiger – SÅ FORTSÆTTER MAN!

Jeg mener at det er vigtigt man udfordrer sig selv i sin træning: laver nye træningspas, går efter bedre tider, flere omgange på løbebåndet eller en højere gennemsnitspuls til Bike. Det er også vigtig for mig, stadig at søge gode råd om nye træningsteknikker og udfordre kroppen. Alt dette er med til at holde min motivation oppe”

Min historie:

“Sommeren 2018 var jeg godt og grundig træt af uoplagthed, manglende energi og overvægt. Jeg ønskede at ændre min livsstil og startede med at have stor fokus på styrketræning, hvor jeg fik skræddersyet et træningsprogram af TræningsHuset. Ud over det løb og spinnede jeg. Jeg blev meget opmærksom mit kalorieindtag uden at gå 100% på kompromis med lidt hygge i weekenden. 

Det tog for alvor fart i sommeren 2019, hvor jeg kiggede endnu mere ind i mit indtag af kulhydrater, fedt, protein og alkohol, samt en mere intens træning i TræningsHuset. 

Jeg har alt i alt smidt over 20 kg siden august 2018 og har forøget af min muskelmasse markant. Da jeg startede i 2018 kunne jeg knap løbe 1,5 km uden pauser, jeg havde blodsmag i munden og lunger der var ved at give op. Idag løber jeg uden problemer 12 km uden stop for ilt og kunstigt åndedræt.  

Jeg kan sige, at jeg nu i en alder af 45, aldrig før har været i så god form og har så stort et energimæssigt overskud, som jeg har i dag. Træningen er kommet for at blive i mit liv, og jeg hat kun de bedste anbefalinger til TræningsHuset.”

Mine motivationsfaktorer:

– Træning i fede omgivelser samt super maskiner, som TræningsHuset Lind absolut har

– Træning i en afslappet atmosfære – man kommer som man er, og føler sig velkommen lige meget om man er hygge motionist eller træner på højere plan. Der er plads til alle.

– Faglige dygtige og imødekommende medarbejder med forståelse for ens træningsbehov.

– Super dygtige instruktører på eksempelvis BIKE hold – rytme, kadencen og musikken hænger sammen samt en god portion humor og venskabelige drillerier.

– Det sociale i at mødes/sludrer med andre medlemmer om det er på hold eller individuel træning.

traeningshuset

Skriv et svar til Anonym Annuller svar