• +45 93 89 74 00
  • info@traeningshuset-lind.dk

Træningsmotivation til vinteren.

Træningsmotivation til vinteren.

Dagene er korte og mørke. Det enten regner, sner eller blæser, og alt er gråt. Vejrudsigten har meldt “sofa og fjernsyn”, og der er langt til træningscentret. Motivationen er helt i bund og undskyldninger er der nok af…

Kender du det?

Læs med, så vi vil give de 10 bedste tips til at holde motivationen i top, så du også får lidt ind på energi-kontoen i de kolde måneder..

1. Brug tiden fornuftigt. Træner du 1-2 gange om ugen, skal der meget lidt til, før træningsrutinen bliver slået helt ud af kurs. Træn derfor hellere flere gange om ugen – evt. af kortere varighed. Er du fx vant til at løbe 45 minutter på et løbebånd, så tag nogle flere korte ture på 20 minutter. Det gør det samtidig lettere at komme af sted. Det samme gælder styrketræningen: Brug 30 min. på kvalitetstræning frem for 60 minutters lalle-træning. Husk, ALT tæller.

2. Træn inden det bliver mørkt. Hvis det kan lade sig gøre, så læg træningen i de lyse timer. Det er meget nemmere at komme i gang, når det er lyst. Brug gerne weekenderne på det.

3. Prøv en ny træningsform. Meld dig til et nyt hold du aldrig har prøvet før, prøv at ændre i din styrketræning – evt. prøv at træne med frivægte hvis du ikke har prøvet det, eller i maskiner hvis det er det du ikke plejer at gøre. Evt. lig et par små korte kondiintervaller ind i dit træningsprogram, og mærk hvad det gør ved kroppen. Det kan bare være 5 minutter på en kondicykel eller 20 sprællemænd hist og her i din træning.

4. Tag tøjet på længe før din træning. Når du kommer hjem fra arbejde, kan du med fordel tage træningstøjet på. Det gør det sværere at droppe dagens træning, og så virker det bare fjollet at tage træningstøjet af igen uden at have trænet.

5. Lav aftaler med dig selv. Skriv ind i din kalender, når du vil træne, og betragt det som en aftale med dig selv. Man kan ikke løbe fra en aftale – og da slet ikke en aftale med sig selv.

6. Sæt et lang­sigtet mål. Med et konkret mål ude i fremtiden har du et pejlemærke at styre efter, som kan være med til at holde motivationen i top. Det kunne være at løbe et stort motionsløb, tabe x antal kilo, køre et cykelløb til sommer, eller kunne presse x antal kilo i en benpres-maskine. Det vigtige er, at målet er ambitiøst, men stadig realistisk.

7. Sæt et kortsigtet mål. Sørg for at du også har et par delmål på vejen til dit langsigtet mål. På den måde, kan du opleve små succeser på vejen dertil, og derfor bedre opretholde din motivation.

8. Før dagbog. Notér dine træningspas i fx telefonen eller lav et skema på din computer. Det kan virke super motiverede, både at have en træningsplan for den kommende uge, men det er også motiverende at kunne se tilbage på alle de træningspas man havde i sidste uge.

9. Træn med andre. Aftal med en af dine venner at I skal mødes til træning, eller meld dig på et hold med en masse andre. På den måde er der en anden (+ en instruktør), du skal stå til ansvar for. Det er nemmere at aflyse træningen, hvis aftalen ”kun” er med dig selv.

10. Få en personlig træner. Igen, er det en god ide at have en du skal stå til ansvar overfor, en der kan presse dig lidt ekstra i træningen, og en der kan fungere som ekstern motivator når det hele virker lidt uoverskueligt.

De sidste 2 punkter, vil vi gerne slå et ekstra slag for her i den triste og grå januar måned. Hvis du melder dig til TræningsHusets BOOTCAMP forløb, sørger vi både for den personlige træning, og af fællestræning med masser af andre dejlige mennesker. Vi sørger for at du får et 8 ugers træningsforløb, hvor vi nok skal holde dig til ilden, støtte, presse og motivere dig til at træne.

  • Indledende samtale + vejning, fedt % måling og før-billeder.
  • Midtvejsvejning, fedt % måling og motiverende coachsamtale.
  • Slutvejning, fedt % måling og efter-billeder.
  • 1 ugentlig personlig træning (tiderne ligger primært mellem kl. 8.00 og 16.00)
  • 1 ugentlig fællestræning med andre BOOTCAMPERE
  • 2 træningsprogrammer til hjemme- eller centerbrug.
  • Adgang til lukket facebookgruppe KUN for BOOTCAMPERE

Lyder det som noget der kan hjælpe dig og din træning her i de kolde vintermåneder???

Så kan du læse mere HER, om forløbet, og også om hvordan du bliver en del at TræningsHusets BOOTCAMP.

traeningshuset

1 comment so far

John SørensenPosted on2:02 pm - jan 24, 2020

Det er ikke noget problem når man er blevet afhængig af jer to og træningshuset
Mvh.Den gamle.

Skriv et svar til Anonym Annuller svar